SportsTech Lab
Innovation & Tech i sport

Introduktion
I over 13 år har jeg været passioneret omkring SportsTech-universet inden for Software, 3D games og hardware løsninger.
Første Sportstech projekt var tilbage i 2013. (Se mere om diverse projekter nedenfor).
Jeg er tidligere professionel fodboldspiller og har en kandidat inden for ledelse og informatik, hvor jeg har arbejdet intensivt med innovation og digitale løsninger.
Den kombination gør, at jeg har et godt krydsfelt mellem sportens virkelighed og teknologiens muligheder for optimering af performance for atleter og klubber i forskellige sportsgrene.
Jeg har været involveret i forskellige sportstech-projekter og cases. Både som ide-udklækker og projektleder samt ekstern konsulent i forskellige fag-roller.
Nogle projekter med studerende, og i samspil med en videnskabelig assistent fra SDU (Anders Hjort, nu Siemens).
Andre projekter sammen med klubber, trænere, atleter, virksomheder og andre sports-nørder.
Nogle idéer blev til noget og udviklede sig og lever i dag. Andre lagt i skuffen pga manglende funding eller kapital.
Alle projekter har lært os noget.

Mission & Formål
Denne side er ikke et glansbillede af at "koden" er knækket, og der er skabt noget kæmpe stort (endnu).
Indeværende side kan ses som et sportstech lab, en blog - et arbejdsrum og et space for idé-generering, hvor idéer om sport, teknologi, data, performance og menneskelig udvikling mødes.
Her får nye koncepter, tanker, prototyper og samarbejder lov til at leve, spirer, udvikle sig – og nogle gange fejle. Som altsammen giver læring.
En legeplads. En testzone. Hvor der deles projekt indsigter sammen med studerende, samarbejdspartnere og stakeholders mv.
For nysgerrige hoveder, modige idéer og alt det, der endnu ikke helt findes – men burde.
Er du nørd eller passioneret omkring SportsTech, er du altid velkommen til at række ud.

Netværk & Samarbejde
I dag er mit bijob stadig specialtræner og mentaltræner for sportsatleter, som gør jeg stadig har et godt sportsnetværk med klubber og akademier i sportens verden. Både fra superliga og 1 division national og international.
Yderligere har jeg stærke samarbejdspartnere i form af tidligere elite-atleter i grene som håndbold, ishockey, golf og badminton.
Der er over årene udført cases i samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet og Københavns Universitet samt universiteter i Dublin og Barcelona.
Vi er også en del af DIF Innovation lab netværket og jeg har deltaget i forløb hos Spillerforeningen.

Projekter & cases
Introduktion
Nogle projekter nedenfor er stadig fortrolig, som gør der ikke kan fremvises dyberegående detaljer. Jeg fremviser gerne mere info ved kontakt.
Nederst på siden kan du få indblik i mockup og prototype udvikling mv.

Power X Platform (udklækket 2024)
Power X er en digital platform for mentaltræning målrettet sportsatleter, der vil løfte deres præstation omkring de mentale færdigheder.
Uanset om du er en del af en klub eller træner individuelt, får du adgang til strukturerede mentale træningsforløb, øvelser og værktøjer, der styrker fokus, selvtillid og præstation under pres.
Platformen kan kombineres med personlig sparring fra en mentaltræner eller sportspsykolog eller lignende, så teknologi og menneskelig coaching arbejder sammen om ét mål:
at gøre atleten stærkere i kampens afgørende øjeblikke når der er pres på.
For klubber skaber Power X platformen en fælles mental kultur og struktur for både coach og atleten.
For den enkelte atlet skaber det ro, retning og resultater.

X light (Spin-off af Kin-cone projektet)
X Light er skabt til at flytte grænserne for, hvordan den individuelle atlet træner perception, beslutningstagning og reaktion under pres.
Lige nu udvikler vi på X Light — et nyt, innovativt træningsprodukt designet til at styrke orienteringsevne, split vision og kognitiv hastighed i sport.
Produktet kan anvendes på tværs af sportsgrene som fodbold, ishockey og håndbold, hvor tempo, overblik og hurtige beslutninger er afgørende.
Nogle af verdens bedste spillere som Martin Ødegaard, Kevin De Bruyne og Lionel Messi er kendt for netop deres stærke orienteringsevne — en færdighed, som ikke kun er medfødt, men som kan trænes systematisk.
Det er præcis dét, X Light er udviklet til at understøtte.

AI Coach (udklækket 2013)
Vi ser i dag, hvordan teknologi kan løfte træning i fodboldklubberne — men de løsninger kan ofte være dyre og ikke til hjemmebrug.
Målet med AI Coach er at skabe et simpelt tech produkt som fodboldspilleren nemt kan bruge derhjemme, lidt som man kender fodbold trampolinen man kan spille bande med. For fx at øve førsteberøring, vendinger mv.
Et produkt, der gør træning legende derhjemme, og nemt at integrere i hverdagen.
Denne start-up innovation case vandt også en ordning med Københavns Universitet, som medførte innovation-camps i Barcelona og Dublin.

Kin-Cone (udklækket 2013)
Kin-Cone er skabt til at flytte grænserne for, hvordan fodboldhold træner perception, samarbejde og hurtig beslutningstagning under pres.
Lige nu udvikler vi på Kin-Cone — et nyt, innovativt træningsprodukt designet til at styrke holdets orienteringsevne, split vision og kognitive hastighed i spil.
Produktet kan anvendes på tværs af sportsgrene som fodbold, ishockey og håndbold, hvor tempo, overblik og koordinerede beslutninger er afgørende for teamets succes.
Målet er at gøre hold mere synkrone, opmærksomme på hinandens bevægelser og i stand til at reagere hurtigere som en samlet enhed.
Holdets færdigheder i perception og beslutningstagning er ikke kun medfødte – de kan trænes systematisk, og det er præcis dét, Kin-cone er udviklet til at understøtte.

3D sport games (udklækket 2020)
Jeg har under mine 6 år på Rambølls hovedkontor i København udklækket og designet flere apps inden for 3D spil-design indeholdende gamification teknikker, som rækker langt udover de klassiske komponenter som progress bar, levels, badges og leaderboards mv.
Den læring har jeg efterfølgende ført videre over i sportens industri, og skabt nye spil-format inden for forskellige sportsgrene.
Her kan atleten også styrke de mentale færdigheder, som stadig er meget overset i sport mange steder.

Power Persona Game (Udklækket 2024)
Et simpelt og konkret digitalt spil til atleter og hold i sportsklubber. Hvor atleter kan lære sig selv endnu bedre at kende – på og uden for banen.
Denne personlighedstest hjælper atleten med at identificere sine mentale styrker, udviklingsområder og præstationsmønstre, så atleten kan træne smartere, kommunikere bedre og præstere mere stabilt under pres.
Spillet er også en god styrke i et UX perspektiv ift bruger test og interviews af atleter ift at skabe en endnu mere målrettet interview guide under user-testing.
Indsigt i maskinrummet
X light prototyping & testing

X Light prototype design #1.

Testing med spiller fra Herning. Fokus på orientering øvelser.

Testing af prototype og lysstyrken og rækkevidde.
Kin-Cone prototyping & testing

Prototype design #1.

Prototype design #2.

Teknologien styrkede også kommunikation mellem holdets spillere.
AI Coach prototyping & testing

Prototype #1.

Automatik teknologien drives af 2 hjul.

Rampen til boldens flow efter spilleren har spillet bolden retur.